1954; Barbermester Martin Quaade, Stationsvej, Jyderup, er efter længere tids sygdom død, 77 år gammel.
Quaade, der var født på en gård i Saltofte, lærte først til cigarmager i København og senere til barber i samme by. For 55 år siden etablerede han sig som barbermester i Jyderup og var Jyderups ældste næringsdrivende. Han var en utrolig energisk mand og havde tre store bibeskæftigelser ved siden af sin veldrevne barberforretning. Som en fin musiker tog han tit ud og spillede ved fester og lignende og i 52 år har han haft lotterikollektion for varelotteriet. Det tredje ekstrahverv gjorde ham kendt i det halve amt, idet han drev et udmærket fæstekontor. Naturligvis havde barberforretningen hans største interesse, og kunderne holdt af den venlige og reelle mand. Ved sine jubilæer er han blevet hyldet af sine mange venner og kolleger. Quaade har været gift to gange, og begge hustruer er døde. En søn, barbermester Henry Quaade, fortsætter den gamle, anerkendte forretning, en anden søn, Mogens Quaade, er ansat på sprængstoffabrikken. Fire andre børn bor i København1 1956 feb.; 50 år Frisørmester Henry Quaade, Skarridsøgade 50, fylder på søndag 50 år Henry Quaade er ligeledes født i Jyderup, hvor hans far var den kendte barbermester Quaade. Han lærte dog ikke faget hos sin far, men i Holbæk, og han har siden suppleret sin uddannelse i København. En tid havde han forretning i Kalundborg, men for en del år siden kom han hjem for at hjælpe sin far, og efter hans død overtog han forretningen og driver den i samme gode ånd2 |